Kirkebøgerne som kilde  Indholdsfortegnelse til 5. lektion 1. Indledning 2. Kirkebøgerne som kilde 3. Kirkebøgerne før 1814 4. Kirkebøgerne efter 1814 5. Tilgængelighedsregler 6. Kopier på mikrokort m.m. 7. Kirkebøger på nettet 8. Brug af kirkebøger i slægtsforskning 1. Indledning Det er ikke forkert, når ikke-slægtsforskere forbinder slægtsforskning med at læse i gamle kirkebøger. For det er nok den vigtigste kilde - ihvert fald til at begynde med. I denne lektion 5 vil vi kigge på kirkebøgerne som kilde til slægtsforskning. Vi vil lægge ud med en gennemgang af kirkebøgernes udvikling fra starten i 1600-tallet og til i dag. I den forbindelse er det også nyttigt at vide, hvor og hvordan man kan få adgang til kirkebøgernes indhold, ligesom vi skal se på de begrænsninger, der er lavet i tilgængeligheden af hensyn til "privatlivets fred". De senere års slægtsforskere har kunnet købe kopier, mikrofilm eller mikrokort af kirkebøgerne. Med adgangen til computer og internettet er nye tilgange til bl.a. kirkebøgerne på vej (både i form af afskrifter og som billeder af siderne); det vil vi komme lidt nærmere ind på i denne lektion. Dermed øges også mulighederne for at arbejde med slægtsforskning og for at nå længere omkring i kirkebogsmaterialet. Lektionen afrundes med eksempler på, hvordan man kan bruge kirkebøgerne til at udrede slægtens tråde. 2. Kirkebøgerne som kilde Ikke alene går kirkebøger som kilde længere tilbage i tid end de fleste andre skriftlige kilder på vore arkiver, men de rummer også oplysninger om alle danskere, som har levet i den tid. Enhver dansker vil nemlig blive anført i kirkebøgerne mindst to gange - når man bliver født/dødt og når man dør/begraves. Og det er uafhængigt af, hvilken religion man tilhører. Normalt vil vore aner optræde en hel del flere gange i kirkebogen, idet de jo sandsynligvis også optræder i forbindelse med deres kornfirmation, vielse (måske flere gange), som den ene af forældrene til en eller flere børn. Derudover kan de optræde som faddere eller forlovere for andre f.eks. slægtninge. I perioder er der i kirkebøgerne særlige indførsler (f.eks. offentlig skrifte, af- og tilgangslister), hvor de også kan være nævnt, men mere herom senere. Kirkebøgernes opfattes som den måske mest troværdige kilde, idet præsten var rimelig tæt på sognets beboere, og samtidig ligger det i luften, at der ikke laves fejl i kirkebogen, som for de ældste kirkebøgers vedkommende var "folkeregisteret". Selvfølgelig er der fejl i kirkebøgerne. Det er typisk forglemmelser, som man får mistanke om. Når et lille spædbarn bliver begravet uden at være anført som født/døbt, får man mistanke om dette, ligesom når en moder efter bliver introduceret i kirken igen efter en fødsel uden at der er anført nogen barnefødsel eller spædbarnsbegravelse. Vi skal også være opmærksomme på, at præsterne i de ældste kirkebøger ikke have dokumenter og diverse attester at læne sig op ad ved indførslerne i kirkebogen, men udelukkende har haft de nævnte personers egne mundtlige oplysninger at gå ud fra. Eventuelle aldersangivelser ved dødsfald stammer måske fra en tidligere kirkebog eller er blot beregninger, som præster har foretaget ud fra de oplysninger, som han fik. Stavninger af navne er et kapitel for sig, idet præsterne uden foreliggende dokumenter måtte stave navne, som han mente de skulle staves. Et godt eksempel herpå er, at alle "Christen-er" i nogle sogne hedder Christen med "Ch", men det i andre sogne udelukkende staves med "K". Retskrivning kommer først meget sent i 1800-tallet, så før den tid stavede man i høj grad som ordene udtales. Ikke sjældent er præster havnet i sogne, hvor dialekten har været meget anderledes end den de selv talt, og det har ikke gjort det let at stave til ukendte personnavne og stednavne. Personnavne som "Ais" (Anders), "Mætmari" (Mette Marie) og "Pier" (Peder) eller steder som "Zeuthen" (Søften) og "Wormsleff" (Ormslev) er gode eksempler herpå. 3. Kirkebøgerne før 1814 Kirkebøger blev indført i Danmark ved en kongelig skrivelse d. 20. maj 1645 til den sjællandske biskop. Skrivelsens budskab var som følger: Vor synderlig Gunst tilforn. Vi bede eder og naadeligen ville, at I Præsterne udi eders Stift alvorligen tilholder, at de herefter holder rigtig Kirkebog ved Dag og Datum paa, hvor mange udi deres Sogne fødes, hvor der til Fadder staar, og hvor mange aarligen tilsammen vies og dør. Ville og naadeligen, at I siden skal have god indseende med, at saadant af dennem efterkommes. Saafremt nogen Præst herudi inden forsømmelig findes, skal han dermed have forbrudt hans Kald. Tilsvarende kongelige påbud udsendtes d. 17. maj 1646 til biskoperne i Jylland og Fyn (og i øvrigt også Skåne, som endnu var dansk på dette tidspunkt). Dermed var kirkebogsføringen officielt sat i gang. I årene forud havde været flere tilløb til indførelse af kirkebøger bl.a. i 1607 og i 1641. Det er imidlertid værd at bemærke, at der er bevaret kirkebogslignende optegnelser fra flere sogne (specielt i det syddanske område), som er ført før det egentlig kom påbud herom. Ældst er vist nok optegnelser fra Nakskov 1572-90. Fra Sønderjylland kendes bl.a. kirkebøger fra Hjordkær (startende 1573), Åstrup (startende 1574) og Højsted (startende 1590). Om de daværende præster selv har fået ideen om at føre en kirkebog, eller de er blevet inspireret sydfra (det katolske Europa, som endnu tidligere har indført kirkebøger), det kan der kun gisnes om, selv om det sidste lyder mest sandsynligt, idet det især er i det syddanske område, at vi kender disse tidlige kirkebøger fra. Generelt må de første kirkebøger (også efter 1645-46) ses som en intern registrering, der ikke specielt var skrevet med henblik på eftertiden og os slægtsforskere. Det er opgå de kirkelige handlinger som er i fokus (ikke de tilhørende verdslige) , dvs. at det er typisk dåben, som er registreret (ikke fødslen) og det er typisk begravelsen og ikke dødsfaldet, som er nedskrevet i de ældste kirkebøger. I begge tilfælde er der normalt kun få dages forskel på den verdslige begivenhed og den kirkelige registrering. Børn blev døbt meget hurtigt efter deres fødsel (indenfor 8 dage), lige som de ofte blev hjemmedøbt for en sikkerheds skyld. Oplysninger som: "Idag har jeg begravet degnens gamle moder" eller "Jordet Jens Hansens ældste søn" vidner om, at der var tale om noget mere internt. I nogle af de ældste kirkebøger er det også ført priser ind udførelse af de kirkelige handlinger, så bogen også virker som en slags regnskabsbog. Måske har præsterne med nedskrivningen i en bog også tænkt på, at deres efterfølger i sognet skulle have en chance for at få en skriftlig "statusrapport" over de foretagne kirkelige handlinger. Da kirkebøgerne indtil 1814 kun blev ført i et eksemplar, og de ringe opbevaringsforhold herunder de ikke sjældne præstegårdsbrande var faretruende for kirkebøgernes overlevelse, så er desværre mange af de ældste kirkebøger gået tabt. Udskrevne kirkebøgers opbevaring på fugtige steder og museangreb har været hårde ved dem. Af de ca. 1800 sogne som var i Danmark i 1645/46 er det således kun omkring 10%, der har bevaret bøgerne helt tilbage til starten. Som det tydeligt fremgår af den ovennævnte første kirkebogsinstruks, så var der et stort spillerum for præsternes måde, hvorpå de kunne føre den befalede kirkebog - både med hensyn til opsætning og med hensyn til medtagne oplysninger omkring de befalede kirkelige handlinger. Kirkebogens format/udseende kunne præsten selv bestemme, så der er store variationer, og nogle præster inddelte pænt kirkebøgerne efter de kirkelige handlinger, mens andre blot indførte handlinger kronologisk i en stor pærevælling. Nogle skrev pænt og læseligt, mens andre præster skrev lille og gnidret og nærmest ulæseligt. Et gennemgående træk i de ældste kirkebøger er, at man kun nedskriver det allermest nødvendige ved de enkelte kirkelige handlinger. Det gør ofte indentifikationen for os i nutiden meget svær, når personer anføres uden titel, bopæl eller alder, ja nogle gange mangler de egentlige navne på centrale personer. Som typiske eksempler kan nævnes: 3. Søndag i Advent 1723 Begravet Jens Skomagers liden Søn Eodem Die Jordet Søren Bergs Enke 64 Aar gammel 7. Maji 1684 Anders Nielsen en datter til daaben kaldet Marie (Bemærk, at moderens navn end ikke nævnes i sidste tilfælde; hun har trods alt også en central betydning for denne begivenhed). Langt de fleste præster er meget sparsomme i deres meddelelser i kirkebogen, men i enkelte tilfælde har præsterne været uhyre fortællelystne, og fortalt om andre ting end de rent kirkelige. Det kan være ulykker, naturfænomener, særlige begivenheder osv. Disse fortællelystne præster, som er guld værd for os slægtsforskere, kan også supplere de kirkelige handlinger med nyttige oplysninger. Det kan f.eks. være nekrologer i kirkebogen over de afdøde - nekrologer hvor der ikke lægges fingre imellem. Som det ses, bliver født/døbt, trolovede/viede og døde/begravede i 1736 suppleret med en ny kirkelig handling, nemlig konfirmationen - det sker i 200-året for reformationen. I flere tilfælde er denne begivenhed ikke med lige fra starten af i kirkebøgerne. Trolovelsen som kirkelig handling bliver afskaffet ved en forordning af 4. januar 1799. Trolovelsen må ikke forveksles med den nutidige "forlovelse", idet trolovelsen er meget mere bindende - ja, det er den kirkelige ceremoni, som er knyttet til vielsen. Ophævelsen af en trolovelse var en alvorlig ting, og der fulgte typisk en eller anden økonomisk kompensation eller retssag. Var forældre til et barn blot trolovede, når det fødtes, så var barnet også "ægte". Nogle præster vælger undervejs at lave særlige lister over altergæster eller en særlig indgang for uægte (=uægteskabelige) børn. En af de mere spændende indgange, som dukker op, er "offentlig skrifte" (publice absolverit). Her nedskrives, hvad der er blevet bekendt offentligt overfor menigheden, og det drejer sig som oftest brud på det 6. bud - altså uægteskabelige handlinger, som har fået følger ;-)). De "ramte" måtte stå frem og fortælle menigheden om det. Pigen måtte fortælle, hvem faderen til barnet var, og hvis det var en af mændene i sognet, måtte han også træde frem og erkende det. Under denne rubrik kan også være oplysninger/bekendelser om manglende kirkegang. Efterhånden som upræcisheder og mangler i det kongelige påbud fra 1645/46 bliver tydelige kommer der supplerende og præciserende påbud ud til sognepræsterne, og op gennem 1700-tallet bliver kirkebøgerne gennemgående bedre og bedre og indholdet mere og mere forståeligt for ikke-indviede. I kompendiet er tekst nr. 143 (side 16) og tekst nr. 96 (side 17) eksempler fra kirkebøger fra denne periode. 4. Kirkebøgerne efter 1814 I løbet af 1700-tallet bliver det mere og mere tydeligt, at der skal gøres et eller andet for at højne kirkebøgernes kvalitet, og for at sikre dem for fremtiden. Ved en bekendtgørelse af 11. december 1812 bestemmes det, at alle sognepræster fra 1814 skal gå over til at bruge særlige fortrykte kirkebøger, som er opdelt i forhold til de enkelte kirkelige handlinger, og hvor der ved hver kirkelig handling er rubrikker til de enkelte oplysninger. Derved kunne man tydeliggøre og erindre om de oplysninger, som skulle med. En anmærkningsrubrik længst til højre på siderne giver plads til særlige kommentarer, men der er ikke plads til særlig meget. Der er ingen tvivl om, at gennemsnitskvaliteten dermed øgedes, dels blev det lettere at finde og læse oplysningerne, når de var fint opdelte i rubrikker, dels blev der inddirekte anført de minimumsoplysninger, som skulle til. En andet vigtigt krav blev også indført i 1814, og der fra dette tidspunkt af skulle føres to enslydende eksemplarer, som ikke måtte opbevares under samme tag. Skulle det ene eksmeplar gå tabt, så skulle der straks lavet et nyt eksemplar på baggrund af det tilbageblevne eksemplar. Det betyder dermed også, at alle danske sogne kan føre deres kirkebøger tilbage til mindst 1814 (vist nok med en enkelt udtagelse, hvor det alligevel gik galt nogle år senere). Vi bruger normalt betegnelsen "kirkebøger", men her er det lige på sin plads at introducere den mere officielle betegnelse, nemlig "ministerialbøger". Det eksemplar som præsten fører kaldes almindeligvis "hovedministerialbogen", mens degnens/skolelærerens eksemplar kaldes "kontraministerialbogen". Som nævnt skal de to eksmeplarer være enslydende, men ikke sjældent er der forskelle. Sammenligningen af de to kirkebøgers indhold blev ikke altid foretaget efter lovens hensigt, og måske kom den ene af parterne (f.eks. på grund af sygdom) bagefter og glemte nogle indførsler. Et klassiske problem er stavning af navne, hvor det viser sig, at de to kirkebogsførere faktisk ikke har stavet det på samme måde. Kirkebøgernes af- og tilgangslister, som indføres i 1814, skal ses i sammenhæng med brugen af skudsmålsbøger, hvor tyende/tjenestefolk, skulle have en anmærkning fra præsten deri, når de kom  til en nyt sogn for at tjene, eller når de rejste fra sognet for at tjene et andet sted. Dette førte præsten også ind i kirkebogen. Desværre er præsterne ikke lige omhyggelige med at føre denne ikke-kirkelige sag ind, og i flere sogne er der huller i registreringerne. Oplysningerne kan ellers være meget nyttige for os slægtsforskere, da det kan være (måske) den eneste vej, man kan følge en persons rejse fra et sogn eller få oplysninger om, hvor vedkommende faktisk kom fra. I 1855 ophører præsterne med at føre disse lister i købstæderne og i 1875 sker det også for landsognenes vedkommende. Kontrollen med de rejsende tyende og tjenestefolk overgår nemlig til den lokale politimester (ude på landet sognefogden), og de fortsætter registreringen i de såkaldte "tyendeprotokoller" indtil 1921. Disse ligger (hvis de er bevaret) i andre arkiver, men det skal vi ikke ind på her. Tekst 350 i kompendiet (s. 15) stammer fra den tid, hvor de fortrykte kirkebøger er blevet indført. Oplysninger går over en dobbeltside. I dette har I kun fået en kopi af venstresiden, så I mangler vielsesdatoen, navnene på forloverne og oplysninger om vaccinationen mod kopper. Denne vaccinationsdato kan nogle gange vise sig uhyre vigtig, hvis man har svært ved at identificere en person eller adskille en person fra en navnebroder/søster. Overskriften er i øvrigt del over de to sider. Her står kun "Copu=", mens der på højresiden står "lerede". "Copulerede" betyder "viede". I 1891 kommer der på baggrund af en bekendtgørelse fra Kultusministeriet af 31. oktober nye og mere oplysningskrævende kirkebøger i alle landets sogne. Siden 1891 kommet flere justeringer bla. i 1926, i 1939 (noget om tilsynspligten med kirkebøgernes indhold), i 1968 (indførelsen af folkeregisteret og anmeldelsespligt til sognepræsten ved dødsfald og fødsler) og i 1977, hvor der er bopælsregistreringen, som gælder ved fødsler og dødsfald - altså ikke fødselsstedet og dødsstedet (ofte et sygehus), som er afgørende. 5. Tilgængelighedsregler Kirkebøgerne opbevares i original efter afleveringen fra sognene på det aktuelle landsarkiv. For at reducere/fjerne det store slid på de originale kirkebøger må slægtsforskere i dag bruge mikrokort af kirkebøgerne før 1891, og via en statslig ekstrabevilling i midten af 1990'erne er disse mikrokort blevet mangfoldiggjort, så alle landets kirkebøger er tilgængelige på mikrokort på alle Statens Arkiver. Kirkebøgerne fra Skagen (før 1891 kan således ses på f.eks. Landsarkivet i København. Kirkebøger efter 1891 benyttes i original, men er kun tilgængelige på det landsarkiv, som det pågældende kirkesogn hører til. Siden 1814 er kirkebøgerne ført i to eksemplarer, og det ene eksemplar ("degnens") afleveres til landsarkivet efter 30 år. Præstens eksemplar bliver liggende lokalt til den ikke mere bruges i det daglige arbejde f.eks. til udstedelse af en ny dåbsattester eller til rettelse i kirkebogen ved bevillige navneændringer. Indtil videre ser det ud til at præstens eksemplarer af kirkebøger yngre end 1891 ligger hos præsterne. Hos præsterne har vi normalt ikke adgang til at se i kirkebøgerne, og så snart de har afleveret degnens eksemplar til det aktuelle landsarkiv, kan de blot henvise dertil. Nogle præster/kordegne er dog meget hjælpsomme, når man henvender sig. Af hensyn til privatlivets fred, så er der en 50 års tilgængelighedsgrænse gældende for kirkebøger. Dvs. at vi ikke har adgang til at se kirkebøger, som er yngre end 50 år. I øjeblikket er således 1952 et vigtigt år. Det skal forstås sådan, at kirkebogen skal være udskrevet for mindst 50 år siden, før vi har adgang. Det er således ikke nok, at dele af bogen er ældre end de 50 år. En vis smidighed er der dog på landsarkiverne, idet man typisk under opsyn kan få lov at kigge i kirkebøgers dele, som er ældre end 1952. For dødsindførslerne er der endda kun en 10 års regel, men de er som nævnt typisk ikke afleveret endnu til landsarkiverne, og det er kun de større sogne, som har særlige bøger til dødsindførslerne, ellers står dette normalt i en fælles bog sammen med de øvrige kirkelige handlinger. For et par år siden tog man den nye elektroniske kirkebog i brug, men den har vi ikke adgang til, og føres i et lukket system. Her er man ved at inddatere oplysninger ca. en genration tilbage til 1960'erne, men altså uden søgeadgang for os slægtsforskere. 6. Kopier på mikrokort m.m. I forbindelse med Landsarkivet i Viborg ligger Statens Arkivers Filmningscenter, og her laver man mikrokort/mikrofilm af vore arkivalier, som man som slægtsforsker har mulighed at erhverve kopier af. Kirkebøgerne kan købes på mikrokort til 17,25 kroner pr. kort (+ startgebyr og porto). Hvert kort indeholder 48-64 originalsider. For at kunne læse mikrokortene skal man dog have fat i et læseapparat. Langt hen ad vejen kan man være heldig at erhverve et sådant apparat brugt, da en række institutioner og virksomheder tidligere brugte dem, men de er nu gået over til diverse online-muligheder via internettet. Banker, forsikringsselskaber, bilforhandlere o.l. kan nævnes i denen sammenhæng. Køb af mikrokort kan hurtigt løbe op i pris, men det kan rejseudgifterne i forbindelse med arkivbesøg også, ligesom man med mikrokortene selv kan bestemme, hvornår man vil gå på "arkiv" derhjemme. Statens Arkiver Filmningscenter kan findes på adressen: http://www.sa.dk/saf/default.htm En prisliste kan findes på adressen: http://www.sa.dk/saf/salgservice/prisliste.htm Kataloger til at bestille efter kan købes, men det er planen at gøre dem gratis tilgængelige via internettet. 7. Kirkebøger på nettet  Kirkebøger kan blive tilgængelige på nettet på to måder: a) Indscannet som billeder af de enkelte sider i en kirkebog. b) Afskrifter af kirkebøgerne med mulighed for at søger deri. Indscanninger til nettet. Problemet er, at det fylder meget på en server. Der er en direkte sammenhæng mellem billedkvalitet og den plads et billed fylder, ja faktisk afhænger også tiden det tager at indscanne et billede af den ønskede billedkvalitet. Det er ydermere hurtigere at indscanne i sort/hvid end i gråtoner. Blandt kendere diskuteres i øjeblikket, hvilken kvalitet, vi kan "nøjes" med, da serverplads stadig er relativt dyr og indscanningshastigheden også er vigtig (arbejdsløn til at udføre arbejdet). Diskussionen bliver yderligere kompliceret ved at nogle kilder "kræver" bedre scannekvalitet end andre og det må med rette formodes, at serverplads med tiden bliver billigere. Ved billedindscanninger kan der ikke søges i selve teksten på siderne, og man skal stadigvæk kunne læse håndskrevet gotiske tekster for at kunne benytte dem, men man slipper for at køre til det nærmeste statslige arkiv, lokalarkiv e.l. for at se i kopi af originalen. For mere end et år siden indledte Statens Arkiver et forsøg med at lægge indscannede kirkebøger på nettet. Udgangspunktet var Filmningscenterets cd-udgivelser af indscannede kirkebøger 1814-1891 - dvs. kirkebøgerne fra købstæderne Odense, Kolding, Fredericia og Vejle samt kirkebøgerne fra en lille snes sogne i det nordlige Vendsyssel (ca. halvdelen af Horns og Vennebjerg herreder). Cd-en med Århus-kirkebøgerne er dog ikke inddraget. I begyndelse af august 2002 er antallet af online-tilgængelige sogne blevet udvidet med sognene i Lollands Nørre Herred undtagen Løjtofte, Vesterborg og Birket sogne. Alle ovennævnte sognes kirkebøger kan i Statens Arkivers projekt findes på adressen: http://www.arkivalieronline.dk/Kirkeboeger/Kirkeboger.asp Der er bevilget midler til at digitalisere alle landets kirkebøger, og arbejdet anslås at være færdigt om ca. 4 år. I forbindelse med den politiske debat omkring Rigsarkivets placering har "digitaliseringen af vores kulturarv" også været inddraget som et aspekt i overvejelserne. I forlængelse heraf vil fremtidige midler til videre digitalisering måske blive lidt lettere at finde, da det politisk lyder til at have bred opbakning. Flere privatpersoner har eksperimenteret med indscanninger, og der ligger også enkelte prøver her fra på nettet, men da det kun er mindre bidder og det ydermere kun er noget som må formodes kun at ligge der i kort tid, vil jeg ikke komme nærmere ind på dette her. Dog vil jeg som eksempel lige nævne Egå kirkebog: http://www.geocities.com/egaa1691b/ Afskrifter på nettet. I forbindelse med Kildeindtastningsprojektet er der også lavet skabeloner til afskrifter af kirkebøger, så de kan indtastes efter samme principper - i praksis vil der dog være små forskelle i afskrifternes udseende, da der ikke kan laves en vejledning (principper), som dækker alle situationer ude i hjørner. Som kilde er kirkebøgerne mere forskellige end folketællingerne; ikke alene er der stor forskel på indholdet før 1814, men der er også stor forskel på oplysningerne udseende ved de forskellige kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse osv.). Et specielt indtastningsprogram til kirkebøger er på trapperne, og når det er klar, må det formodes, at indtastningerne af kirkebøgerne for alvor kommer igang. På nuværende tidspunkt er i forbindelse med Kildeindtastningsprojektet "kun" indtastet ca. 200.000 poster fra kirkebøger af i alt ca. 6.000.000 poster, men disse kirkebogsafskrifter er endnu ikke blevet tilgængelige på nettet. På oversigten ved Dansk Demografisk Database (DDD) kan løbende følges med i, hvor mange personer (poster) der nu er er indtastet - ikke alene for kirkebøgernes vedkommende, men også andre kilder og specielt folketællinger. Adressen er: http://ddd.dda.dk/kipoversigt.htm I forbindelse med Århus-projektet ("Folket i midten"), som startede helt tilbage i 1990, er der også lagt dele af områdets kirkebøger på nettet. Der kan søges i materialet på adressen: http://www.folketimidten.dk Det drejer sig her om kirkebøgernes indførsler af vielser for perioden 1760-1870, hvor der i skrivende stund er muligt at søge i mere end 25.000 vielser fra ca. 35 sogne omkring Århus. Planen er at få dækket hele det gamle Århus Amt (amtet før 1970). I øjeblikket er det den eneste base af sin art og omfang i Danmark. Enkelte privatpersoner eller lokalarkiver har lagt mindre bidder af kirkebøger på nettet. Som eksempler herpå kan nævnes følgende: 1) Kirkebøgerne for sognene Bjørnsholm, Overlade og Ranum i Ålborg Amt kan der for årene 1709-1812 og for 1833-1913 søges i på følgende adresse: http://www.angelfire.com/ok/tdalsgaard/bjoernsholm.htm 2) Kirkebøger for Bregninge sogn, Ærø, Svendborg er på vej på følgende adresse: http://www.ulmarweb.dk/genealogi/daab.php 3) Lokalarkivet i Vinderup som har lagt en række kirkebøger fra dette område på nettet på adressen: http://www.lokalarkiver.dk/vinderup/ 4) En privatperson har tilgængeliggjort nogle kirkebogsafskrifter for Mols, Djurs, Hads, Ning, Voer og Nim herreder. Adressen er: www.milloup.dk/bf/ 5) Fynske kirkebøger kan i større stil findes på adressen: http://www.virgo-fyn.dk/index.html 6) Kirkebøger for Tilst Sogn. Adressen er: http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/tilst/kb.htm 8. Brug af kirkebøgerne i slægtsforskning   Som det er tidligere er kirkebøgerne en central kilde til slægtsforskning. Når man skal bruge kirkebøgerne er det derfor vigtigt, at man organiserer sine oplysninger efter kirkelige handlinger. Det vil sige, at stræber efter at finde oplysningerne for disse hjørnesten i livet via mundtlige kilder og andre skriftlige kilder. Da hvert sogn har sin kirkebogsrække og da nogle sogne (købstæder)har nogle endda meget omfattende kirkebøger, så er man hele tiden på jagt efter tid og sted for de kirkelige handlinger. Med ca. 1800 sogne (kirkebogsførende enheder), skal helst sted og tid ligge fast for, at man har en realistisk mulighed for at finde den/de personer man søger. Hvis stedet ligger fast, så gør det ikke så meget at tidspunktet svæver lidt, selv om det kan være lidt tidskrævende at finde en person født i et større sogn, hvis man kun ved, at det var i 1860'erne. Hvis tidspunktet ligger fast, kan man relativt let lede nogle få sogne igennem, men ved man kun, at stedet er Sydfyn eller lignende, så er det en mere eller mindre uoverkommelig opgave at finde en person. Ved brug af andre kilder f.eks. folketællinger (præsenteres i næste lektion), så kan man forsøge at få hold på tid og sted på en kirkelig begivenhed. Det er vigtigt, at man er opmærksom på alle oplysningerne i kirkebøgerne, for de kan senere vise sig afgørende for at kunne komme videre eller være med til at sende forskningen i den rigtige retning. Det gælder også oplysninger om forlovere og faddere. I begge tilfælde er det ofte slægtninge som optræder - ja forloverne kan være fædrene til de to kommende ægtefolk. Ved at notere sig alle oplysninger, kan man også få oplysninger om, hvem i familien, der lever på det aktuelle tidspunkt for den kirkelige handling. Det kan senere være nyttigt, når et dødsfald eller en eventuel flytning skal findes. Kirkebøgerne giver typisk kun kærnefamilieoplysninger (ikke husstandsoplysninger). Når et barn bliver døbt siger det ikke noget om, hvilke børn de har i forvejen og om de bor flere generationer sammen - altså om der er ældre søskende eller om de deler husstand med en eller flere af det døbte barns bedsteforældre o.l. Ved at gennemgå alle kirkelige handlinger i den aktuelle kirkebog kan vi få et godt indtryk af husstanden, men suppleret med andre kilder som eksempelvis folketællingerne vil vi være på meget sikrere grund.