- Folketællingerne som kilde
- Indholdsfortegnelse til 6. lektion
- 1. Indledning
For at få en opgørelse over den samlede danske befolkning blev den første optælling foretaget i 1769, men herfra er kun bevaret talmaterialet med et par enkelte undtagelser. For slægtsforskere er den første reelle folketælling fra 1787 og herefter er der med relativt korte mellemrum fortaget nye folketællinger. Tællingerne blev udfærdiget på en bestemt dato og kan opfattes som øjebliksbilleder af den samlede befolkning. Hver person blev registreret med de til den pågældende tællings opbligatoriske oplysninger. For at kunne forstå denne vigtige kildes muligheder og begrænsninger skal vi kigge lidt nærmere på tilblivelsessituationen (nedenstående afsnit 2) og ligeledes se nærmere på de enkelte tællingers indhold (afsnit 3).
Det er selvfølgelig også vigtigt, at få set lidt på, hvorledes vi kan få adgang til folketællingerne. Oprindelig er det jo en national opgave - en sag styret af centraladministrationen - hvorfor originalerne af tællingerne opbevaret i Rigsarkivet. Med mangfoldiggørelser gennem årene (fotokopier, mikrofilm og mikrokort) har gjort det muligt at benytte en stor del af folketællingerne på andre steder dvs. de øvrige af Statens Arkiver samt på de lokalhistoriske arkiver. Som privatperson kan man ligeledes købe mikrokorts-kopier af tællingerne.
Med computerens og siden Internettets udbredelse er afskrifter af tællingerne dukket op i stor stil, da netop folketællingerne er meget ensartede og relativt lette af afskrive og via Kildeindtastningsprojektet, som startede i 1992 er en stor del af tællingerne i dag gjort søgebare via nettet i forbindelse med Dansk Demografisk Database. En grundig redegørelse for hvordan man søger i dette materiale, skal vi også omkring i denne lektion. Mere generelt skal vi også omkring, hvordan vi bruger folketællingerne som slægtshistorisk kilde (se afsnit 6). Endelig vil jeg gerne lige slutte af med lidt kuriøse kommentarer fundet i folketællingerne (afsnit 7).
- 2. Folketællingernes tilblivelse
Beslutningen om at foretage den første folketællingen i 1769 blev taget for at få et præcist billede af den danske befolknings størrelse og sammensætning. Det var faktisk ikke tænkt som et grundlag til personbeskatning, men befolkningen var på vagt for tidligere registreringer havde nemlig været med henblik på beskatninger f.eks. de tidligere mantalslister. Det må derfor formodes, at der var nogen som med eller uden held forsøgte at slippe for en registrering. Ligesom i nutiden må det antages, at en del af befolkningen levede adskilt fra den "normale" samfund - omvandrere, boligløse, kriminelle, personer som boede isolereret i større skove o.l. Hvor stor en del af befolkningen det egentlig drejede sig om, kan vi kun gætte på. Tilblivelsen af 1769-folketællingen er i denne sammenhæng ikke særlig interessant.
Den efterfølgende folketælling blev iværksat i 1787 via en kongelig beslutning udsendt til landets amtsmænd og biskopper, og tællingen skulle foretages søndag d. 1. juli. I byerne skulle folketællingen foretages af rodemesterne (skatteopkræverne), mens det ude på landet var sognepræsten, som skulle forestå optællingen og registreringen. Rodemestrene skulle gå fra hus til hus i deres distrikt og registrere hver enkelt person i husstanden. Ude på landet skulle præsten i forlængelse af gudstjenesten indkalde alle familieoverhoveder til registreringen, og blev han ikke færdig den pågældende søndag skulle han fortsætte de(n) efterfølgende søndag(e), indtil arbejdet var færdigt, men stadig med 1. juli som tællingsdato. Tællingen skulle således omhandle alle, som levede den 1. juli - altså også de personer, der eventuelt var døde i mellemtiden inden den faktiske tællingsdag, men som levede d. 1. juli. Tilsvarende skulle de nyfødte børn, som var kommet til, men efter 1. juli ikke medtages.
Mens bybefolkningen blev registrering efter de lidt simple adresser, så blev landbefolkningen registreret sognevis, og inden for hvert sogn nogenlunde efter ejerlav. Inden for hvert ejerlav forsøgte man at få befolkningen opdelt familievis/husstandsvis med gårdmænd og husmænd hver for sig. Hver familie blev registreret med familieoverhovederne først, siden eventuelle børn og andet familie og tjenestefolk til sidst.
Hver person - både i byen og på landet - fik en linie for sig i tællingen og blev i princippet nævnt med de oplysninger, som den aktuelle folketælling krævede. I 1787 var det bopæl (ejerlav), personens navn, status i familien, alder, ægteskabs-status (antal gang), stilling (typisk kun familieoverhovedet) og i sjældnere tilfælde andre uddybende oplysninger. Selv om der var klare regler for hvordan grænsetilfælde skulle håndteres f.eks. personer med flere erhverv eller personer som midlertid var fraværende, så er der uden tvivl sket en del fejl. At med sikkerhed kunne påvise fejl (mangler og dubbletter) er meget svært. Specielt må vi også formode at de konkrete oplysninger kan være fejlbehæftede - ikke mindst angivelsen af personernes alder.- Alderen skulle anføres som påbegyndte år, dvs. at et nyfødt barn skulle stå som værende 1 år. Det må antages, at familieoverhovederne ofte var uvidende om alderen på de enkelte personer i husstanden - i hvert fald i de ældste tællinger, som er foretaget i en tid, hvor de fleste ikke kunne læse og skrive eller havde papirer, hvoraf oplysningerne kunne udledes. Generelle analyser af de ældste tællinger bekræfter også netop fejl ved aldersangivelserne.
På tilsvarende vis fortsattes også i de efterfølgende tællinger, idet mængden af medtagne oplysninger ved hver person langsomt blev udvidet. I afsnit 3 har jeg forsøgt at lave en oversigt over de enkelte tællingers medtagne oplysninger. Fra og med 1834-tællingen var det ikke mere præsten som direkte stod for registreringen, idet degnen/skoleholderne overtog jobbet og gik i stedet fra hus til hus og registrerede.
- 3. Folketællingernes indhold 1769-1921
Der har været foretaget folketællinger i Danmark på følgende tidspunkter:
- (1769), 1787 (1. juli), 1801 (1. februar), 1834 (18. februar), 1. februar i årene 1840, 1845,
1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1885 (kun København), 1890, 1895 (kun København),
1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965, 1970.
Herefter er optællingen af landets befolkning overtaget af Folkeregisteret (CPR-registeret), som
med jævne mellemrum foretager registertællinger.
Som tidligere nævnt udvides mængden af oplysninger om den enkelt person fra tælling til tælling. I nedenstående skema er de enkelte årgange af de landsdækkende folketælling nævnt, og der er markeret, hvilke oplysninger der er med om hver person.
1) Folketællingerne 1885 og 1895 blev kun foretaget i København1787 1801 1834 1840 1845 1850 1855 1860 1870 1880 1885 1890 1895 1901 1906 1911 1916 1921 Stedn./adresse X X X X X X X X X X X X X X X X X X Matrikelnr. - - - - - - - - - - - - - X X X - X Fulde navn X X X X X X X X X X X X X X X X X X Køn - - - - - - - - X X X X X X X X X X P.t. opholdssted - - - - - - - - - - - - - - - - - - Alder X X X X X X X X X X X X X - - - - - Fødselsdato - - - - - - - - - - - - - X X X X X Ægteskab. still. X X X X X X X X X X X X X X X X - X Trossamfund - - - - - - X X X X X X X X X X X X Fødested - - - - X X X X X X X X X X X X X X Opholdssted - - - - - - - - - - - - - X (X) X - X Statsborgerskab - - - - - - - - - - - - - - - - - - Stilling i familien X X X X X X X X X X X X X X X X X - Erhverv X X X X X X X X X X X X X X X X X X Arbejdsplads - - - - - - - - - - - - - X X X X X Døv/stum o.l. - - - - X X X X X X - X - X - X X X Boligtælling - - - - - - - - - X - - X - - - - - Indkomst - - - - - - - - - - - - - - - - X -
2) Folketællingen 1901 oplyser også, hvornår tilflyttere er kommet til sognet, hvorfra de kom samt eventuelt vielsesår og antal fødte børn (og heraf døde).
3) Alderen angives med det igangværende år, dvs. et nyfødt barn har alderen "1" (er i sit første år). Aldersoplysningen er ofte noget upræcis.
4) Ved folketællingerne i 1787 og 1801 oplyses også, hvor mange gange en person har været i ægteskab eller været enke/enkemand.
Englandskrigene 1801-14 og en statsbankerot i 1813 var medvirkende til at der ikke blev udfærdiget folketællinger fra 1801 til 1834. Der kom således til at gå en hel generation, hvor der ikke blev lavet nogen folketælling, og ikke sjældent kunne man have haft stor gavn af en tælling i f.eks. 1815. Fra 1834 og fremover kommer der kun til at gå 5-10 år mellem hver tælling og det er mere passende.
Bemærk i ovenstående skema, at det først er i 1845, at den uhyre vigtige oplysning om fødestedet kommer med. Folketællingen i 1901 må også fremhæves, idet det er den første som har præcis fødselsdato og ikke kun angivere alderen. Denne tælling har også medtaget oplysninger om, hvornår og hvorfra tilflyttede personer er kommet til sognet, og ved ægtefolk står, hvor de er blevet gift, og hvor mange børn de har født (både nulevende og døde). Denne 1901-tælling er en vigtig hjørnesten.
Egentlig er det forbavsende få folketællinger, som er gået tabt gennem årene. En samlet liste over forsvundne/tabte folketællinger kan findes på adressen: I 1840-tællingen mangler en del købstæder, hvilket kunne tyde på, at de på et tidspunkt er taget fra til nogle statistiske beregning og siden aldrig er kommet tilbage - det er næppe sket i nyere tid, men måske kort efter folketællingens gennemførelse.
- 4. Hvor har man adgang til folketællingerne?
Folketællingerne opbevares i original på Rigsarkivet i København, men via en ekstrabevilling i begyndelsen af 1990'erne blev der via "kopispredningen" betalt for ekstra sæt af de mikrofilmede folketællingerne, så alle Statens Arkiver (i Viborg, Århus, Åbenrå, Odense og København) kunne få opstillet et sæt af de danske folketællinger - altså ikke bare deres eget dækningsområde. Nu har vi der med et par mindre tilføjelser adgang til alle danske folketællinger op til 1890. Statens Filmningscenter i Viborg har fortsat mikrofilmningen indtil folketællingen 1921, men disse er ikke kopispredt til Statens Arkiver. Akkurat som der er tilfældet med de mikrofilmede kirkebøger, kan vi brugere købe kopier af den filmede folketællinger på mikrokort. Dette har en del slægtsforskere benyttet sig af, men det kan hurtigt blive meget dyrt.
Flere lokalarkiver har købt mikrokort (eller de gamle 35mm mikrofilm) af de tællinger som vedrører deres egen område, og vil man således også ofte kunne få adgang til at se folketællinger. I sagens natur er de lokalhistoriske arkiver geografisk meget spredt med ofte meget begrænset åbningstid, og det gør det lidt besværligt at bruge den mulighed. De lokalhistoriske arkiver har ikke sjældent kopier af nyere tællinger, end dem som man kan se på det nærmeste landsarkiv, f.eks. folketællingen 1901.
- 5. Søgninger i DDD
Afskrifter af folketællinger på computer har været i gang siden 1980'erne, og med internettets fremkomst er det blevet muligt at gøre disse afskrifter tilgængelige via nettet. Flere private har lagt deres egne indtastninger på nettet, men oftest kan man ikke søge direkte i dem. I Danmark har vi imidlertid online adgang til to større baser med afskrifter af folketællinger. Den ene er "Folket i Midten", som rummer ca. 250.000 poster fra alene Århus Amt; den kan findes på adresse http://www.folketimidten.dk. Jeg ville ikke beskrive den nærmere her. Den anden base og den absolut størtste er den landsdækkende "Dansk Demografisk Database", som rummer ca. 6.000.000 poster.
- Dansk Demografisk Database (også kaldet DDD) rummer resultaterne
- af Kildeindtastningsprojektet og pt. indeholder
ca. 6.000.000 poster fra hele landet. Det er især de ældste
folketællinger, som er afskrevet og gjort tilgængelige her.
Basen ligger rent fysisk hos Dansk Data Arkiv (DDA) i
Odense.
- Dansk Demografisk Database (også kaldet DDD) rummer resultaterne
- Sådan søger man i DDD-indtastningerne
Man går ind på DDD-hjemmesiden og vælger folketællingerne. Siden kan også findes via Statens Arkiver egen hjemmeside. Bruger man tit hjemmesiden, så er det måske en god ide, at lægge den nedennævnte adresse ind som bogmærke (foretrukne) i sin browser. I den følgende vil jeg trin for trin beskrive, hvordan man skal lave en søgning i DDD.
Punkt. 1
Den direkte adresse til de indtastede folketæl-linger (DDD-siden) er: Her er der en række valgmuligheder, og inden man vælger at foretage en søgning, skal være opmærksom på at alt ikke er indtastet endnu, og man bør undersøge om den/de folketæl-linger (sogne og årgang), man er interesseret i, er indtastet, så man ikke får et misvisende resultat. Det kan gøres på to måder - se punkt. 2A og punkt 2B. (Man kan også klikke sig til punkterne fra DDD-siden med folketællinger)
Punkt. 2A
En præcis oversigt i listeform - en "rå" liste - kan findes via udfyldelse af søgeformulareren på adressen: Her udfylder man formularen, så det passer med det man går efter. Mens amterne er lagt ind som valgmuligheder via trekant til højre i feltet, så kan man selv udfylde evt. herred- og sognenavne og folketællingsår, og her er det vigtigt at man staver sogn/herred som i databasen, ellers får man ikke det ønskede svar. En alfabetisk sorteret liste er svaret.
Punkt. 2B
Et grafisk overblik over indtastningssituationen lige nu kan også fås via de amtskort, som ligger på adressen:
Her klikker man i kliktabellen på den lille firkant, som svarer til den årgang og det amt, man er intersseret i. Et amtskort dukker så op, som viser hvad der er indtastet eller hvad der er på vej (forklaringer på de benyttede farver ses under Kliktabellen).
MEN det er faktisk ikke helt identisk med, hvad der er søgbart, da kortene opdateres ugentlig med det, som er indkommet i ugens løb, mens de indkomne folketællinger først lægges på nettet i større "klumper" med en forsinkelse på 1-2 måneder.
Et klik på f.eks. Holbæk Amt 1845:
Punkt. 3
Selve søgningen i de afskrevne folketællinger i DDD gøres på adressen: Her udfylder man formularen, så det passer med det man går efter. Mens alder, amter og folketællingsår er lagt ind som valgmuligheder via trekant til højre i feltet, så skal man selv udfylde resten. Her er det meget vigtigt, at man gør det rigtigt, se punkt. 4 - Søgetips
Punkt. 4 - Søgetips
1) Husk at alle folketællinger er i princippet afskrevet bogstavret
2) Vær forberdt på, at stavemåder kan variere meget, og vælg søgningen efter dette.
3) Der er mulighed for at søge med "joker".
- Tegnet understreg
"_" kan bruges til erstatning af netop et bogstav. F.eks. giver "Pe_er"
både søgninger på "Peter" og "Peder" i et hug.
Tegnet procent "%" kan bruges til at ersatte 0,1, 2 eller flere tegn. F.eks. giver søgninger på "La%s" navne som "Las", "Lars", "Laurs" og "Laurits" m.fl.
5) Der søges på den skrevne bogstavskombination, dvs. en søgning på navnet "Hansen" vil også omfatte "Johansen" og "Stephansen". I dette tilfælde kan man løse problemet ved at sætte et blank tegn ind forrest i " Hansen", så bliver "Johansen" og "Stephansen" ikke svarmuligheder.
6) Udfyld et minumum af felter til at starte med, og begynd med de centrale felter, dvs. navn, alder og "bred" lokalitet. Aldersangivelsen er ofte upræcis, så søg på intervaller. Udfyld ikke erhverv og stilling i husstanden, da det kan være meget svært at gætte på, hvad der evt. er skrevet i disse felter. Hvis blot et af felterne er udfyldt, så det ikke passer med indtastningen, vil man ikke få det ønskede svar frem. Bliver svarmængden for stor og uhåndterlig, så indkreds forespørgselen yderligere, f.eks. ved at søge på mindre geografiske enheder. Der er lagt en spærring ind, så man ikke kan se mere end 100 svar. Det er gjort for at spærre for at uvedkommende tapper basen og for at reducerer søgningernes omfang.
7) Glem ikke at afskrifterne kan rumme fejl, og opfat dem kun som genveje til originalkilden.
- 6. Som slægtshistorisk kilde
Mens kirkebøgerne registrerer oplysninger om personer på særlige tidspunkter i livet (fødsel, konfirmation, vielse o.l.), så fastfryser folketællinger den samlede befolkning på et givet tidspunkt. Folketællingerne giver et godt billede af, hvordan familiesituationen er i de enkelte familier på tællingstidspunktet. I begge tilfælde er der tale om kilder som dækker befolkningen 100% eller næsten 100%. Udgangspunktet er i hvert fald, at den man søger er med et eller andet sted, så man skal ikke opgive, bare fordi man ikke finder en person i den formodede kirkebog/folketælling.
Alt andet lige må man formode, at oplysningerne i folketællingerne (i hvert fald de ældste) bygger mere på ukontrollerede oplysninger end det er tilfældet i kirkebøgerne. Ikke sjældent optræder børnene i en famlie uden efternavn i de ældste tælllinger, da de er fra den tid, hvor efternavnet stadig dannedes på baggrund af faderens fornavn. Muligvis skal vi heller ikke opfatte det som et moderne efternavn, men snarere som et tilnavn. Erhvervsbetegnelser må nok også tages med forbehold, da de fleste familieforsørgere sikkert havde flere "indtægtskilder". Når der f.eks. står "Huusmand" ved en person og ikke andet, så kan han meget vel også være skrædder og fisker ved siden af o.l. Betegnelsen "Deres Børn" skal erfaringsmæssigt ikke altid forstås bogstaveligt. Det er måske kun den ene af forældrene, som faktisk er god nok. Det skal nok snarere læses sådan, at børnene er en del af husstanden, som var det fællesbørn. Formelle regler om adoption o.l. dukkede først op på et meget sent tidspunkt i nyere tid.- Aldersangivelser skal, som tidligere antydet, ikke tages alt for bogstaveligt. Folk vidste langt hen ad vejen formodentlig slet ikke, hvor gamle de var, så aldersangivelsen ser ofte ud til at bygge på et skøn. Bruger man alder til at søge videre i andre kilder, skal være meget "fleksibel".
- Ved at spille kirkebøger og folketællinger ud mod hinanden kan man styrke og måske udvide det navne- og dataskelet, man opbygger. Når man har en persons geografiske tilhørsforhold (f.eks. fra en kirkebog) kan man forsøge at finde personen med familie i den nærmeste folketælling, og siden måske følge personen fra tælling til tælling. Omvendt kan folketællingernes aldersangivelser (og fødestedsoplysninger fra 1845) være med til at indkredse, i hvilken kirkebog og hvornår man skal lede efter en persons fødsel eller f.eks. konfirmation og vielse. Folketællingen kan også afsløre ældre og stadigt levende slægtninge, som bor sammen med den aktuelle person - det indkredser også, hvornår og hvor man skal lede efter den pågældende slægtnings øvrige data.
- 7. Sære oplysninger fundet i tællingerne
Selv om der er afsat plads til de klare skematiske oplysninger i hver tælling, så vil man nogle gange støde på oplysninger overrasker eller blot ikke hører hjemme i de pågældende tælling.- I de fleste sognes folketællinger er der ikke meget "spræld" i de oplysninger, man kan finde; alle er blot gårdmænd eller husmænd. I lidt mere sjældne tilfælde har folketællingsføreren været mere grundig og føjet spændende supplerende oplysninger til. Et par eksempler på beskrivelser knyttet til personer fra folketællingen 1787 fra Elling Sogn (Hjørring Amt) kan illustrere dette :
- 1) "Informator"
- 2) "Taabelig og blind"
- 3) "Bondens Kone ganske vandfør, kan intet udrette"
- 4) "Vanvittig, snart binde gald"
- 5) "Halvgaardsmand, døv"
- 6) "Vandfør og gaae paa Krøgge"
- 7) "Blind, lam og taabelig"
- 8) "Ugavnlig"
- 9) "Vandfør af værk og sengeliggende i 10 Aar"
- 10) "Vanvittig af et stærk Slagg"
- 11) "Ganske vanvittig og vandfør, faar Almisse"
- I Århus-folketællingen 1845 er der en person som er født på det "Oxenstjernske adelige gods i Vejle Amt", men en anden har opgivet fødestedet som "I Kattegattet mellem Grenaa og Kjøbenhavn".