BRÆNDING AF CD

f.eks til at lave en backup (sikkerhedkopi)

De nyeste computere har slet ikke noget diskette-drev, så data må flyttes til og fra computeren via internettet, hvis man har netforbindelse eller ved brug af mere moderne og mere pladshavende medier som cd og memory-stick.

Memory-stick sættes direkte i usb-porten på computeren, men ved ældre udgaver af Windows (altså ældre end Windows XP), skal man vist først installere en driver - et lille hjælpeprogram.

De fleste nyere computere har i dag et cd-rom drev, hvor man også selv kan brænde cd-ere, og på cumputeren ligger et tilhørende brænderprogram, som skal aktiveres. Man kan almindeligvis ikke brænde direkte fra sit tekstbehandlingsprogram, databaseprogram, tegneprogram eller f.eks. slægtsforskningsprogram. I alle tilfælde må man først gemme den eller de filer et eller andet sted på harddisken, som man siden vil brænde på en cd. Man kan gemme filerne i dokument-mappen eller f.eks. oprette en ny mappe til dette konkrete formål. Efterfølgende aktiveret man så sit brænderprogram og beder det om at brænde netop de ønskede filer på en cd. Der findes flere brænderprogrammer, så her kan der ikke laves en generel vejledning i dette.

Brænderprogrammet 'Nero'
Selv bruger jeg programmet 'Nero Express', og så vidt jeg forstod på Gudrun, så brugte hun også dette, og der kan megte vel være andre på holdet, som også bruger dette, så jeg vil lige lidt nærmere beskrive, hvordan jeg bruger det nedenfor.

1. Jeg aktiverer Nero-ikon (genvej) på mit computer-skrivbord.

Klik på billedet og det forstørres
Neros forside
2. Start af Nero
Jeg vælger 'Data', og i det fremkomne vindue vælger jeg 'Datadisk'.








Klik på billedet og det forstørres
Tilføj-siden
3. Her skal jeg så klikke mig frem til de filer, som jeg vil have brændt på den cd, som jeg har placeret i cd-rom drevet, og det gør jeg ved at klikke på 'Tilføj' for oven til højre.

Med den grå pil til højre i den hvide linie med 'Placering' i dialogboksen i 'Vælg filer og mapper' klikker jeg mig frem til de filer, som jeg ønsker at kopiere (tilføje) på cd-en. Ved at dobbeltklikke på de filer, som jeg vil kopiere bliver de kopieret over i en mappe i 'Nero'.



Klik på billedet og det forstørres
Navn og hastighed
4. Når jeg har klikket på de ønskede filer, så vælger jeg 'Afsluttet' nederst til højre, og vinduet lukkes. Siden klikkes på 'Næste' nederst til højre.

En ny dialogboks dukker op, hvor jeg har mulighed for at navngive cd-en og ændre brændehastigheden. Ingen af delene plejer jeg at ændre, så jeg klikker direkte på 'Brænd' nederst til højre. Så begynder brændingen, og på et tidspunkt kommer en dialogboks, som fortæller, at brændingen er færdig.