- Lægdsrullerne som slægtshistorisk kilde
- 1. Indledning
Mens kirkebøgerne og folketællinger i henholdsvis lektion 5 og 6 var kilder, som i teorien omfatter hele befolkningen, så rummer lægdsrullerne den militære registrering af de værnepligtige, og dækker dermed kun den mandlige halvdel af befolkningen. Ja, i de første mange år var det faktisk ikke hele den mandlige del af befolkningen, men kun sønner af bondestand, som blev udskrevet til militærtjeneste.
I denne lektion skal vi kigge nærmere på de såkaldte lægdsruller - dvs. indholdet af disse registreringer af værnepligtige. Vi skal omkring de tidsmæssige rammer og se på, hvilke aldermæssige afgrænsninger der var, idet de registrerede personer ikke var med i lægdsruller gennem hele livet, men kun sålænge, at de havde den "rigtige" alder. Vi skal også kigge på, hvilke oplysninger, der var med i lægdsrullerne om den enkelte person, og hvordan vi kan bruge disse lægdsruller, som et værdifuldt supplement til de øvrige kilder i vores slægtsforskning.
- 2. Militær udskrivning 1701-1788
Indtil 1701 havde vi i Danmark en hvervet hær. I en krigssituation brugte vi således soldater, som var hyret til formålet, og man kunne se soldater af anden nationalitet kæmpe for Danmark. En lidt besynderlig situation kunne opstå, hvis en bedre løn kunne fås hos "fjenden".
Med en forordning af 22. februar 1701 blev Frederik IV's landmilits etableret, og i tilknytning hertil blev hele Danmarks jord inddelt i lægd, dog ikke købstadsjord, præstegårdsjord, hovedgårdsjord og ryttergodsernes jord. Hvert lægd kom til at omfatte et område med bonitet (jordkvalitet) svarede til 20 td. hartkorn. For hvert af disse lægd skulle jordejeren kunne stille med én soldat. Lægdsinddelingen blev ifølge forordningen foretaget af amtmændene eller af de større jordejere.
Da disse ældste registreringer af soldaterne skete af jordejeren (og ikke centralt) er bevaringssituationen meget svingende. Mange lister er gået tabt. I årene indtil omlægningen i 1788 udsendtes en række forordninger, som bl.a. justerede lægd-størrelserne og dermed antallet af soldater, som skulle udskrives pr. lægd.
- 3. Lægdsrullerne 1788-
Først med omlægningen af udskrivningsvæsenet i forbindelse med stavnsbåndets ophævelse og forordningen af 20. juni 1788 blev der foretaget en nyopdeling af lægderne. Udskrivningen til værnepligt var nu blevet en national (statslig) opgave. Lægderne skulle ikke længere opdeles efter hartkornsopgørelser, men kom til at omfatte bestemte geografiske områder, som med få undtagelser faktisk blev identiske med kirkesognene. Kun i ca. 40 tilfælde på landsplan var der forskel på sogn og lægd, og det typiske i disse tilfælde var, at sognet var opdelt i 2 eller flere lægd. I forhold til et samlet antal på 1656 lægd var det således kun 2-3 % af lægdene, som ikke fulgte sognegrænserne.
Med overgangen til den ny lægdsinddeling blev antallet af udskrevne soldater i hvert lægd nu areal-uafhængigt, og i stedet blev antallet afhængigt af antallet af beboere i det pågældende lægd. Indenfor hvert amt blev lægdene fortløbende nummerede - et nummer, som var det samme ved hvert lægdsrulle, idet der dog skete en omnummerering i 1793 (ved amtsomlægningen) og i 1869 (den ny værnepligtslov).
Omlægningen af udskrivningsvæsenet i 1788 betød også, at Danmark blev opdelt i udskrivningskredse, som omfattede flere amter. I Jylland blev eksempelvis oprettet et nordre jyske distrikt (Ålborg og Viborg stifter) samt et søndre jyske distrikt (Århus og Ribe stifter) - allerede i 1792 blev det søndre jyske distrikt dog opdelt i to distrikter. Inddelingerne var knapt nok på plads alle steder, før omlægningen af amterne i 1794 blev gennemført. Det medførte nye amtsnavne og andre geografiske afgrænsninger af amterne. Udskrivningskredsene måtte påny omlægges og lægderne omnummereres.
Danmark blev i 1794 opdelt i 6 udskrivningsdistrikter - nemlig 3 jyske, 1 fynsk og 2 sjællandske :
1. jyske udskrivningsdistrikt (Århus, Vejle og Ribe amter)
2. jyske udskrivningsdistrikt (Thisted, Randers og Ringkøbing amter)
3. jyske udskrivningsdistrikt (Viborg, Hjørring og Ålborg amter)
Det fynske udskrivningsdistrikt (Odense og Svendborg amter)
1. sjællandske udskrivningsdistrikt (Frederiksborg, Holbæk, Københavns og Roskilde amter)
2. sjællandske udskrivningsdistrikt (Sorø, Præstø og Maribo amter)
I ovenstående liste er der tale om de amtsgrænser, som var gældende i 1794. Nogle af amterne har siden fået ændret grænserne lidt ved at sogne eller herreder er blevetoverflyttet fra ét amt til et andet. Bornholm og Samsø var ikke med i lægdsinddelingen ligesom det sønderjyske område syd for Kongeåen, der ikke tilhørte de kongerigske enklaver.
Ved lægdsinddelingen i 1788 blev købstæderne som tidligere nævnt ikke medtaget, da det kun var mænd af bondestand, der kunne udskrives til soldat og ikke borgere i byerne. Tilflyttere fra landet var dog ikke fritaget for soldatertjeneste, hvorfor de blev optaget i lægdsrullen for købstadens landsogn/landdistrikt eller i rullen for et af de tilstødende landsogne. Ved en forordning af 10. maj 1843 fik købstæderne deres egne lægd til brug for tilflyttere. Først med loven af 12. februar 1849 blev der indført værnepligt for alle mænd.
Det bør i denne sammenhæng lige nævnes, at på baggrund af en forordning af 8. januar 1802 blev der oprettet særlige søruller, hvori registreredes værnepligtige med formodet/påviselig sødygtighed. købstadsmænd med tilknytning til søfart og fiskeri samt mandlige beboere i kyst-lægd, som var udlagt som sølimitdistrikter. Man skal således være opmærksom på at disse personer så ikke figurerer i landrullerne. Denne særlige opdeling i søruller ophørte i 1861.
Udskrivningsdistrikterne blev ved lov af 23. marts 1851 omlagt, og deres antal udvidedes til 8, men lægdsnumrene i de enkelte amter forblev uændrede. Ved en lov af 6. marts 1869 blev det bestemt, at der skulle ske en omlægning af udskrivningsdistrikterne, og samtidig skulle de ændre navne til udskrivningskredse. Den fortløbende nummereringen af lægderne indenfor hvert amt blev opgivet til fordel for en ny fortløbende nummerering for hele hele udskrivningskredsen.
I 1870 fik Danmark 6 udskrivningskredse - 3 jysk/fynske, 2 sjællandske og 1 bornholmsk kreds, og de var således:
1. udskrivningskreds (Frederiksborg, Roskilde og Københavns amter)
2. udskrivningskreds (Holbæk, Sorø, Præstø og Maribo amter)
3. udskrivningskreds (Odense og Svendborg amter samt en del af Vejle amt)
4. udskrivningskreds (Randers, Ribe og Århus amter samt Samsø og resten af Vejle amt)
5. udskrivningskreds (Hjørring, Ålborg, Thisted, Viborg og Ringkøbing amter)
Mindre justeringer af kredsene er siden sket, bl.a. blev de dele af Vejle amt, der var med i 3. udskrivningskreds ved en anordning af 5. januar 1914 helt naturligt overflyttet til 4. udskrivningskreds - den øvrige del af Vejle amt hørte under denne kreds.
Ved genforeningen i 1920 blev ved en anordning af 13. oktober samme år oprettet en 7. udskrivningskreds, som kom til at omfatte det sønderjyske område. Pr. 1. april 1970 ophævedes lægdsinddelingen i Danmark, og udskrivningen af værnepligtige blev fremover gjort udelukkende udfra udskrivningskredsene.
Til videregående læsning og lægdssystemet i Danmarks kan bl.a. foreslås Holger Hjelholts artikel "Lægdsrullerne og deres betydning for slægtshistorisk forskning", "De nørrejyske købstæders og landsognes lægdsbetegnelser 1789-1970", Karl-Erik Frandsens tekstbind til "Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660", "Oversigt over udskrivningsarkivalier 1700-1788 i Landsarkivet for Nørrejylland".
Resultatet af alle disse omlægninger er blevet, at de enkelte lægd har ét bestemt nummer i årene 1788-1793, et andet fastlagt nummer fra 1794-1869, og et tredie nummer fra 1870.
- 4. Hvornår udfærdiges lægdsrullerne?
Med forordningen af 20. juni 1788 skulle der fremover laves lægdsruller (registrering af de værnepligtige) og i de enkelte lægd bliver de typisk udfærdiget første gang i ca. 1790. Herefter bliver en ny rulle udfærdiget med mellemrum. Indtil 1849 gik der typisk 3 år mellem hver såkaldte hovedrulle, og i de mellemliggende år blev udfærdiget særlige tillægsruller, hvor ændringer siden sidste hovedrulle blev registreret (nyoptagne og slettede personer). Fra 1849 øgedes intervallerne mellem hovedrullerne til ca. 6 år og fra 1861 yderligere øget til 11 år.
- 5. Hvem optages i lægdsrullerne?
Det var ved starten i 1788 blevet bestemt, at det kun var drenge af bondestand, som skulle optages i lægdsrullen. Sønner af adelige, gejstlige og byens borgerskab fra helt fritaget. En flytning til byen for personer af bondestand medførte ikke umiddelbart, at man blev slettet i rullen - man var stadig af bondestand. Personer af borgerstanden, som flyttede fra by til land blev heller ikke direkte opfattet som værende af bondestand, men det gjorde typisk drengene i den næste generation.
En række tvivlstilfælde medførte i 1829 en præcisering af, at det også ude på landet drejede sig om sønner af håndværkere, møllere og kroejere, selv om disse ikke opfattede sig som værende af bondestand. Sønner af degne og skoleholdere var stadig fritaget. Det var muligt at betale andre for at stille som soldat på ens vegne, og disse såkaldte substitutters (stedfortræderes) egne sønner slap så for værnepligt. Ved lov af 12. februar 1849 indførtes almen værnepligt i Danmark - en af følgerne af krigsudbruddet i 1848. I første omgang klarede sønner af præster og skolelærere frisag, men fra 1861 var det kun præstesønner, som var undtaget.
De i lægdsrullerne optagne mænd var ikke med deri gennem hele livet, men kun sålænge de var indenfor bestemte aldersgrupper, som ændredes med årene - se følgende skema:
-
Årstal Aldersgrænser 1788-1808 Fra 0 til 36 år 1808-1849 Fra 0 til 45 år 1849-1869 Fra 15 til 38 år 1869-1912 Fra 17 til 38 år 1912- Fra 17 til 36 år
Særlige søruller blev i årene 1802-1861 udfærdigede for de "kystnære" lægd og med de samme tidsmæssige mellemrum som de almindelige landruller. Heri blev optaget de værnepligtige, som måtte anses for at være vant til at færdes på havet og mere sødygtige end ellers. For disse søruller var aldersgrænserne anderledes, nemlig som følgende skema viser:
-
Årstal Ungdomsruller Hovedrullen Ekstraruller 1802-1803 Fra 0 til 15 år Over 16 år 1803-1849 Fra 0 til 15 år Fra 16 til 50 år Over 51 år 1849-1861 Fra 15 til 17 år Fra 18 til 38 år Fra 38 til 50 år
- 6. Hvilke oplysningerne giver lægdsrullerne?
Oplysningerne i lægdsrullerne består af følgende: gammelt og nyt løbenummer, husfaderens og den værnepligtiges navne, den værnepligtiges fødested, alder (i fyldte år), højde i tommer (kun for udvoksede), opholdssted og anmærkninger (kan indeholde oplysninger om regimentnummer, eventuelt tidligere straffesag, egnethed som soldat og ved nyoptagne fødselsdato). Sørullerne rummer stort set de samme oplysninger; dog ses ofte også oplysninger om "sødygtighed", huslige stilling, antal børn m.m. Nedenfor ses et eksempel fra en lægdsrulle.
Side fra lægdsrulle for Snesere Sogn, Præstø Amt (lægd 39). Årgang 1800
(kopi fra: Anna Elise Møldrup: "Gotisk Skrift", Kbh. 1977)
- 7. Hvordan bruges lægdsrullerne?
I slægtsforsknings-øjemed har lægdsrullerne nogle vigtige oplysninger, som kan være svære at finde andre steder, og som supplerer oplysningerne fra kirkebøgerne og folketællinger. Vigtigst er nok oplysningen om de medtagne personers fødested. Som nævnt i forrige lektion har folketællingerne først fødestedsoplysningen med fra årgang 1845, mens lægdsrullerne har denne vigtige oplysning med allerede fra starten omkring 1790. Indtil folketællingerne får det med, er lægdsrullerne derfor meget nyttige. Kan man ikke finde et fødested på en person af bondestand i denne tidlige fase, og dermed ikke komme tilbage til den rigtige kirkebog, så kan man via en omvej i lægdsrullerne få løst problemet.
Det gamle løbenummer henviser til løbenummeret i den forudgående hovedrulle, og på den måde kan man let følge en person baglæns i et sogn fra hovedrulle til hovedrulle. Er en person tilflyttet fremgår det af lægdsrullen, hvorfra personen er kommet. Man kan også følge en person fremad til næste hovedrulle. Er er en person mod forventning ikke med i den næste hovedrulle, er det fordi vedkommende er flyttet eller blot slettet af rullen (evt. pga. af alder). Ved at kigge i de mellemliggende tillægsruller (de føres hvert år mellem hovedrullerne) kan man finde frem til hvilket år personen er slettet og hvad grunden er - hvis der er tale om en flytning, så er der anført, hvilket lægd personen er flyttet til. Det betyder altså, at når vi har "fanget" en værnepligtig i en lægdsrulle, kan vi følge ham og hans flytninger både tilbage i tiden og frem i tiden. Dette er en yderst nyttig egenskab, når familier generelt bliver væk for os. Sålæge drenge er små, må det antages at de bor ved forældrene, og dermed kan ikke alene drengen, men også hele familiens flytten-rundt følges i lægdsrullen.
Som det tydelig fremgår af ovenstående side fra Snesere Sogn er lægsrullernes opbygning meget struktureret og dermed også relativt lette at læse. Over den værnepligtiges navn står anført navnet på faderen (da vi er i en tid, hvor efternavnet dannes ud fra faderens fornavn er den værnepligtiges efternavn ikke anført, for det er underforstået). Navneskikke kommer vi ind på i en senere lektion. De to første personer i eksemplet fra Snesere har fået deres navn udstreget,- da de har forladt sognet (lægdet). Begge er blevet landsoldater (Ls) i henholdsvis 1804 og 1805. Den første ved "S:J:R" (dvs. Sjællandske Jæger Korps) med nummeret 96-8-68, og den anden ved "S:I:R:" (Sjællandske Infanteri Regimente) med nummeret 95-5-17. Via Hærens Arkiv vil det antageligt være muligt at finde dem nævnt der også. Nogle gange kan der være anført større kommentarer til den aktuelle person, hvis der har været særlige forhold - på familieplan, helbredsmæssigt eller omkring ansøgning om fritagelse. Mange gange benyttes meget kryptiske forkortelser, som kan være svære at forstå.
- 8. Lægdsrullernes forkortelser
Der var nok ikke tænkt på os slægtsforskere, da lægdsrullerne i sin tid blev lavet, og nogle gange er kommentarerne lidt for indforståede. I sin tid blev der faktisk udgivet nogle små hæfter med en opsamling af nogle af disse forkortelser. På internet adressen:
kan ses en alfabetisk liste over militære udtryk, som man således kan støde på i sit arbejde med lægdsruller.
- 9. Hvor opbevares lægdsruller?
Da militæret opfattes som noget nationalt, ligger de originale lægdsruller for hele landet i Rigsarkivet i København. Fra ca. 1850 har de enkelte landsarkivet også et original-eksemplar fra deres dækningsområde. De ældste lægdsruller er dog tilgængelige på landsarkiverne i form af en mikrofilms-udgave baseret på mormonfilmene som blev optaget omkring 1960. På Landsarkivet i Viborg har man eksempelvis en komplet samling dækkende det Nørrejyske område fra ca.1788-1860. Nyere udskrivningsmaterialer benyttes i original på landsarkiverne. Der er en 80 års tilgængelighedsgrænse på lægdsruller.
